from my email:-
Kære webklubbere
Godt nytår til jer alle. Her de seneste nyheder på arkivfronten:
Introduktionskurser på Landsarkivet
Så er der igen åbent for tilmeldinger for introduktionerne på landsarkivet. Se mere på http://www.sa.dk/lak/aktuelt/intro.htm
Foredrag på Landsarkivet
Programmet for forårets foredrag på landsarkivet er på gaden.
Se mere på http://www.landsarkivetkbh.dk/lakraforedrag/index.htm
HUSK at hovedlæsesalen lukkes kl. 15.00 de dage, hvor der er foredrag. Det drejer sig i denne sæson om 2. februar, 23. februar og 20. april.
Brugermøde på Landsarkivet
Sæt kryds i kalenderen. Landsarkivets årlige brugermøde afholdes i 2005 onsdag den 9. marts kl. 15. Dette års taler vil være Jytte Skåning, der fortæller om de to forskningsprojekter, som hun arbejder med. Nærmere detaljer følger, enten på landsarkivets hjemmeside eller i webklubben.
At bruge arkivet på Rigsarkivets hjemmeside
Hele området At bruge arkivet på Rigsarkivets hjemmeside har undergået en omfattende revision. Af de mest afgørende ændringer kan nævnes.
• En helt ny indgang til siderne, se http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/default.htm
• Nye sider som fortæller, hvilke arkivalier vi har på Rigsarkivet, og hvilke hjælpemidler vi har til at finde netop de arkivalier, som I gerne vil have fat i, se http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/arkivalier.htm
• Udvidet vejledning til bestillingen af arkivalier, se http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/bestil.htm
• Helt nye sider om vores publikumsfaciliteter, se http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/laesesal.htm
• Alfabetisk indgang til sider om mange forskellige arkivrelevante emner, se http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/default.htm
(Oplysninger om udvalgte emner).
Vi håber, at I tager godt imod siderne, som gerne skulle være mere brugervenlige end de gamle.
Vi modtager gerne ris og ros - se rubrikken på Rigsarkivets forside http://www.sa.dk/ra/default.htm
Udsætterprotokollerne fra Fødselsstiftelsen
Der går rygter ude i byen om, at Rigsarkivet skulle have modtaget nye udsætterprotokoller.
Dette er IKKE rigtigt, men vi skulle gerne modtage en del udsætterprotokoller i 2. kvartal 2005.
Spørgsmålet om adgang til protokollerne er under behandling.
Kopier af nord-tyske kirkebøger på Rigsarkivet
I forlængelse af et TV-program har vi fået mange henvendelser som går på, at vi skulle have modtaget nord-tyske kirkebøger i kopi. Dette er desværre heller IKKE rigtigt. Statens Arkiver har indgået aftale om at modtage mikrofilm, efterhånden som kirkebøgerne bliver filmet. Der er derimod ikke taget stilling til, hvor mange kopier Statens Arkiver vil anskaffe, og hvor disse kopier bliver opstillet. I vil naturligvis få besked, når der foreligger en afklaring.
Historier fra Kongehusets arkiv
Rigsarkivet har i år etableret et samarbejde med Folkeuniversitetet om en foredragsrække med 'Historier fra Kongehusets arkiv'. Det betyder, at deltagelse i foredragsrækken er mod betaling og tilmelding skal ske via Folkeuniversitetet. Der er så stor interesse for foredragsrækken, at den faktisk er blevet overtegnet på kun en uge. Det er derfor ikke længere muligt at tilmelde sig.
Vi beklager meget, at tilbuddet ikke gik ud til webklubben noget tidligere, men den store interesse kom noget bag på os. For at råde bod på skaden, arbejder vi på at kunne gentage foredragsrækken til efteråret - og her vil webklubben være DE FØRSTE, der for besked.
Læs mere om indholdet af foredragsrækken på http://www.sa.dk/ra/aktuelt/foredrag.htm
Nye webmoduler på Statens Arkivers hjemmeside
Vi har i forlængelse af serien 'Slavernes Slægt' på DR2 (søndag aften) udarbejdet et webmodul om vestindisk genealogi, se http://www.sa.dk/ra/godehistorier/vestingen/default.htm
Der er desuden i forlængelse af efterårets foredrag om herregårde og herregårdsliv lavet et webmodul om herregårde og godsarkiver, se http://www.sa.dk/sa/godehistorier/godser/default.htm
God fornøjelse
Med venlig hilsen
Webklubben
0 Comments:
Post a Comment
<< Home