from
http://www.dnk.dk/docs/dnk-rapport.pdf

Civil registration in Denmark started 20. maj 1645
births, deaths and marriages in church books
præsterne skulle føre en rigtig kirkebog

older protocol exist made voluntarily by the priests

the term Ministerialbog from 1812 emphasises that this is a civil registration

1924 folkeregistrene of addresses were started by the town / parish councils
Police records on cards were the basis in the market towns - Købstad

searches may be paid for subject to privacy rules (75 years)

CPR in 1968. Central Person Register
computerised index still private


Den Ny Kirkebog project 1995-2003. from http://www.dnk.dk/

Hyppige spørgsmål = FAQ

enjoy

Hugh W

==============================================

3. Personregistreringen i Danmark

3.1. Historisk udvikling

Det at registrere landets borgere går meget langt tilbage i historien.
Formålet har bl.a.
været skatteopkrævning, soldatertjeneste og afgørelse af arveforhold.

I Danmark har
den civile personregistrering over 350 års historie bag sig.
Kongen pålagde den 20. maj 1645 ved brev til Sjællands biskop
præsterne at "holde
rigtig kirkebog med dag og dato for, hvor mange der fødes i sognet
samt hvor mange
der vies og dør". Ved kongeligt brev af 17. maj 1646 til landets
biskopper blev det pålagt
landets præster at føre kirkebog med alle fødsler, vielser og
dødsfald, foruden de
kirkelige handlinger i sognet.

Disse bestemmelser blev gentaget i Danske Lov fra
1683 og er i princippet fortsat gældende.
Senest er registreringspligten stadfæstet ved lov i 19682, hvori det
pålægges borgere
at foretage anmeldelse af fødsler og dødsfald til folkekirkens kirkebogsførere.

I mange europæiske lande har registreringen historisk været udført af
kirken, der
havde en administrativ infrastruktur og i forvejen af egen interesse
førte protokol over
dåb og begravelser.

I Danmark findes der sådanne protokoller tilbage til 1300-tallet.

"Det er denne tradition, der bygges på med det ovennævnte kongelige brev.

I mange lande blev kirkernes tilknytning til staten løsnet i 17- og
1800-tallet, og kirkernes offentlige opgaver - herunder personregistreringen - blev overtaget af staten.
I Danmark forblev personregistreringen i kirken.

Den civilretslige status af registreringerne understregedes ved indførelse af betegnelsen ministerialbøger3 i 1812.

========notes==
1
I 1924 blev folkeregistrene med bopælsregistreringen oprettet på kommunal basis.
Oplysninger om borgernes bopæl har derefter ikke været ført i kirkebøgerne.

Da Slesvig og Holsten som følge af krigen i 1864 kom under tysk herredømme, blev den tyske ordning på området indført.
Den bestod i registrering af fødsler, navngivning, vielse og dødsfald hos en lokal/regional personregisterfører.

2
Lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald

3
Mens betegnelsen 'Ministerialbog' således understreger den offentligretslige opgave, er betegnelsen 'Kirkebog' udtryk for, at der foretages registreringer af ren kirkelig interesse.
I denne rapport anvendes betegnelserne synonymt

==============

Ved genforeningen i 1920 - hvor dansk lov i øvrigt blev indført -
genindførtes kirkelig
vielse med borgerlig gyldighed i de sønderjyske landsdele. Iøvrigtfastholdt man den
borgerlige personregistrering i Sønderjylland; oprindelig med den hensigt, at denne
ordning skulle indføres i resten af landet.
Forslag om at indføre den sønderjyske ordning i resten af landet har dog ikke kunnet samle politisk opbakning.

Folkekirken varetager således - som led i en lang tradition - en del af civilregistreringen.

Den nuværende registreringsform har teknologisk set været uændret gennem nogle århundreder.
Men gennem tiden har registreringen og den konkrete udformning af kirkebøgerne udviklet sig svarende til samfundets behov og de til rådighed værende midler.

Det er således et led i en lang tradition, når det nu igen

Det er denne tradition, der bygges på med det ovennævnte kongelige brev.

I mange lande blev kirkernes tilknytning til staten løsnet i 17- og
1800-tallet, og kirkernes
offentlige opgaver - herunder personregistreringen - blev overtaget af staten. I
Danmark forblev personregistreringen i kirken.

Den civilretslige status af registreringerne
understregedes ved indførelse af betegnelsen ministerialbøger3 i 1812.

========notes==
1
I 1924 blev folkeregistrene med bopælsregistreringen oprettet på kommunal basis.
Oplysninger om borgernes bopæl har derefter ikke været ført i kirkebøgerne.

Da Slesvig og Holsten som følge af krigen i 1864 kom under tysk herredømme, blev
den tyske ordning på området indført. Den bestod i registrering af
fødsler, navngivning,
vielse og dødsfald hos en lokal/regional personregisterfører.

2
Lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald

3

Mens betegnelsen 'Ministerialbog' således understreger den
offentligretslige opgave, er betegnelsen
'Kirkebog' udtryk for, at der foretages registreringer af ren kirkelig
interesse. I denne rapport anvendes betegnelserne synonymt

==============

Ved genforeningen i 1920 - hvor dansk lov i øvrigt blev indført -
genindførtes kirkelig
vielse med borgerlig gyldighed i de sønderjyske landsdele. Iøvrigt
fastholdt man den
borgerlige personregistrering i Sønderjylland; oprindelig med den
hensigt, at denne
ordning skulle indføres i resten af landet. Forslag om at indføre den
sønderjyske ordning
i resten af landet har dog ikke kunnet samle politisk opbakning.
Folkekirken varetager således - som led i en lang tradition - en del
af civilregistreringen.
Den nuværende registreringsform har teknologisk set været uændret gennem
nogle århundreder. Men gennem tiden har registreringen og den konkrete
udformning
af kirkebøgerne udviklet sig svarende til samfundets behov og de til
rådighed værende
midler. Det er således et led i en lang tradition, når det nu igen
planlægges at revidere
kirkebogsføringen, så den fortsat kan leve op til samfundets krav og
forventninger,
og så den bedst muligt kan udnytte den teknologi, der nu er til rådighed.
En anden del af civilregistreringen varetages af folkeregistrene.
Denne del af civilregistreringen
blev moderniseret med anvendelse af informationsteknologi i forbindelse
med indførelsen af CPR i 1968.

3.2. Den nuværende ordning

Den grundlæggende civile personregistrering i Danmark - bortset fra
Sønderjylland -
sker ved anmeldelse til folkekirkens kirkebøger og er underlagt
Kirkeministeriet. Der
er ét registreringssted i hvert pastorat, som kan omfatte flere sogne.
Efter dansk retsopfattelse anses tilførsler til folkekirkens
ministerialbøger om fødsler,
navngivelse og dødsfald som gyldigt bevis for, at de tilførte
begivenheder har fundet
sted4.
Dåb, der foretages i folkekirken og i de anerkendte trossamfund uden
for Sønderjylland,
har samtidig gyldighed som en navngivelse.
Vielser, der foretages i folkekirken samt i de anerkendte og godkendte
trossamfund i
Danmark, har retsgyldig virkning.

==========0 notes==
4
Niels Bjerregaard, Kirkebogsregistrering, København 1996,
side 13.
Der henvises i øvrigt til Niels Bjerregaards bog for en fyldig redegørelse for kirkebogsføringen
i Danmark.

=================

Attester udfærdiget på baggrund af kirkebøgerne har borgerlig retsgyldighed.
I Sønderjylland sker registrering af fødsel, navngivning, navneændring
og dødsfald
ved henvendelse til personregisterføreren, der er en civil myndighed
på rådhuset.

Der er ét registreringssted i hver kommune. Personregistreringen i
Sønderjylland er underlagt Justitsministeriet.

På de fleste praktiske forhold er personregistreringen i Sønderjylland
og det øvrige Danmark ensrettet, f.eks. hvad angår tidsfrister.

I Sønderjylland foretages personregistreringen dog på løsblade og skrivemaskine, mens den i resten af landet sker med håndskrift i kirkebøgerne, der er indbundne protokoller.

continues on page 16 of the pdf

====================0
other documents
see page 27 for a table format Tabel 4.1:

Blanket/dokument Kirkebogsføring i dag Kirkebogsføring med DNK

Jordemoderanmeldelse Fremsendes Fremsendes
midwives reports to the priest - useful in searching for home births in large towns
private for 75 years

Fødselsanmeldelse fra forældre
Afleveres/fremsendes Afleveres/fremsendes

Forældres dåbs-/navneattester
Afleveres/fremsendes Ophører som dokumentationskrav.

Legitimation skal dog forevises.
Opslag i DNK

Forældres vielsesattest Afleveres/fremsendes
Ophører som dokumentationskrav.
Opslag i DNK

Blanketsæt T1.
(Blanketsættet er foreskrevetanvendt ved fødselsregistrering)

Blanketsættet udfyldes som forberedelse til indføring i kirkebøgerne
DNK bruger oplysningerne fra opslagene, og der suppleres
evt. med nye oplysninger

Blanketsæt T1, bane 1 Sendes til folkeregister som
indrapporterer til CPR, der udtager CPR-nr.
Bortfalder

Hovedbogen Oplysningerne føres i hovedbogen
Bortfalder
Er registreret i DNK

CPR-meddelelse fra CPR kontoret
CPR-nr. indføres i kirkebogen
og påføres T1 blad 2
Bortfalder
Er registreret i DNK

Blanketsæt T1, Bane 2 Arkiveres i mappe for unavngivne børn
Benyttes ved dåb og navngivning Ved dåb i andet sogn sendes
blanket til dåbssogn, som returnerer efter handlingen
Bortfalder

DNK sender advis efter 5 måneder, hvis der ikke er anmeldt navngivning
Oplysningerne hentes i DNK af dåbssognet. Dåbs- og navneoplysninger tilføjes

Hovedbogen Ajourføres med oplysninger om dåb/navngivning
Bortfalder
Er registreret i DNK

Kontrabogen Føres med alle oplysningerne
Bortfalder

Navne/Dåbsattest Skrives i forbindelse meddåb eller navngivning
Udskrives af DNK

Tabel 4.1: Blanketter og dokumenter involveret i sagsbehandlingen ved
en fødselsregistreringog dåb/navngivning i dag og med DNK

=================

also implies no more census since 1968
because the statistics needed for government may be generated from the
computer database

håndskrift i kirkebøgerne, der er indbundne protokoller.

continues on page 16 of the pdf

====================
other documents
see page 27 for a table format Tabel 4.1:

===0 a list of changes in procedures 0===========

Blanket/dokument Kirkebogsføring i dag Kirkebogsføring med DNK

Jordemoderanmeldelse Fremsendes Fremsendes
midwives reports to the parish priest



Fødselsanmeldelse fra
forældre
Afleveres/fremsendes Afleveres/fremsendes
births reported by the parents

Forældres dåbs-/navneattester
Afleveres/fremsendes Ophører som dokumentationskrav.
parents birth certificates

Legitimation skal dog forevises.
Opslag i DNK

Forældres vielsesattest Afleveres/fremsendes Ophører som dokumentationskrav.
Opslag i DNK
parents certificate of marriage

Blanketsæt T1. << set of forms T1
(Blanketsættet er foreskrevet
anvendt ved fødselsregistrering)

Blanketsættet udfyldes som
forberedelse til indføring i
kirkebøgerne
DNK bruger oplysningerne fra
opslagene, og der suppleres
evt. med nye oplysninger

Blanketsæt T1, bane 1 Sendes til folkeregister som
indrapporterer til CPR, der
udtager CPR-nr.
Bortfalder

Hovedbogen << the hand written church book or parish register
Oplysningerne føres i hovedbogen
Bortfalder << ceases
Er registreret i DNK

CPR-meddelelse fra CPR
kontoret
CPR-nr. indføres i kirkebogen
og påføres T1 blad 2
Bortfalder
Er registreret i DNK

CPR number used to be added to the church book from 1968?

Blanketsæt T1, Bane 2 Arkiveres i mappe for
unavngivne børn
Benyttes ved dåb og navngivning
Ved dåb i andet sogn sendes
blanket til dåbssogn,
som returnerer efter handlingen
Bortfalder
out of parish baptisms or christenings

DNK sender advis efter 5 måneder,
hvis der ikke er anmeldt
navngivning
Oplysningerne hentes i DNK af
dåbssognet. Dåbs- og navneoplysninger
tilføjes
if baby not named within 5 months

Hovedbogen Ajourføres med oplysninger
om dåb/navngivning
Bortfalder
Er registreret i DNK
<< no more church books to update

Kontrabogen Føres med alle oplysningerne
Bortfalder
<< no more duplicate books

Navne/Dåbsattest Skrives i forbindelse med
dåb eller navngivning
Udskrives af DNK
certificates are to be print outs

notes from:-

Tabel 4.1:
Blanketter og dokumenter involveret i sagsbehandlingen ved
en fødselsregistrering og dåb/navngivning i dag og med DNK

=================
also implies no more census since 1968
because the statistics needed for government may be generated from the
computer database