Revl og krat:Revl og krat
I LOVE THIS PAGE - FAQ from the Copenhagen Town Hall library
I reposted the whole text by accident
A selection from the queestions, which the librarians of Rådhusbiblioteket are often asked.
LIST OF HEADINGS:-
(kilde = source)
Amager Helgoland
Bagere
Bissens Gipsbisp
Borgervæbningsfaner
Borgmesterkæder
Guldæblerne i Caritasspringvandet på Gammel Torv
Gågader
"Havhesten"
København/Kjøbenhavn
Ladegårdsåen
Lergravsparken
Maos Lyst
Mimrekort
Nulpunktstenene
Rådhuset
Etageareal
Flagning
Rådhusklokkerne
Rådhustårnet
Rådhuspladsen
Stauning, Th.
Studenterdans
Størrelse
Søerne
Torvehandel (1778)
Trianglens ventesale
Tårne og spir
Æresborger
Amager Helgoland
the pier for swimming built in 1911 for idrætsforeningen Hermes, and given to Københavns Idrætspark in 1965. - Kilde: Københavns Idrætspark, maj 1980.
Due to be demolished this year 2004
Bagerier bakers
The oldest bakery is Sankt Peders Bageri, Sankt Pedersstræde 29, which dates formm 1652. - Kilde: Mundtlig oplysning fra bageriet, september 2003. - The other well known bakerery, Marstrands bageri at Købmagergade 19, dates from 1725.
Bissen Gipsbisp
bit of a tongue twister
Bispens gebis - the bishop's false teeth
The plaster sculpture of a bishop by BISSEN
This sculpture was made for Industriudstillingen in 1872, afterwars exhibited int the old town hall Københavns Rådhus/Domhus at Nytorv until between 1930 and 1949.
Rediscovered in the 1980ies Christiansborg Palace loft. Then broken up and crushed because of brøstfældighed. - Kilde: Mie Berner, Kunstakademiets Bibliotek, 15.8.1991.
Borgervæbningsfaner
De københavnske borgervæbningsfaner findes på Tøjhusmuseet.
Borgmesterkæder
A chain of office has never been usd by the mayors of Copenhagen københavnske borgmestre. The chains seen in older pictures of mayors are reqarded as jewelry. - Kilde: Stadsarkivar Sigurd Jensen, marts 1979.
In the newspapers for October 1997 a chain is mentioned worn by overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. This was presented by danske kunsthåndværkere - danish arts and crafts, and only used for the yearly presentaion of medals to young artist - craftspeople - kunsthåndværkere. Its status is thus unofficial. - Kilde: BWD, 6.10.1997.
Gadenumre
house numbers date from 1859
1 and odds to the left, and 2 and evens to the right outwards from the old town hall and from each main street
By counting down you can always find the town centre if lost
Indført ved Bekendtgørelse af 26.10.1859: Bekendtgørelse fra Københavns Magistrat angaaende Omnummerering af samtlige Eiendomme i København og den Forstæder.
Nummeringen omfattede ikke Nyboder, der fra ældre tid havde - og endnu har - husnumre. Nyboder has its own older system from one on the left then 2 3 4 up obne side an down the other
Gadenumrene supplerede dengang de da benyttede matrikelnumre som identifikation af adresser.
Guldæblerne i Caritasspringvandet på Gammel Torv
The golden "apples" - balls in the fountain
Adminstered by the water board - Københavns Vandforsyning. The three balls were originally wooden with 24 karats gold leaf. They weighed 30 g each. as stated by Københavns Vandforsyning, June 1982
From the newspaper Politiken, originally from metaltrykker Niels Bjørn Pedersen, in the 1960'ies 12 new "apples" made from 0,7 mm thick brass sheet pressed in halves and soldered and gilt by kobbersmed "W. Jensen & Søn" of Vesterbrogade.
The apples are placed in the fountain on the Royal famiklies anniversaries, and constitution day - grundlovsdag, d.v.s. pr. 1.6.2003 sige: 16.4. for dronning Margrethe, 26.5. for kronprins Frederik, 11.6. for prins Henrik, samt 5.6. i anledning af Grundlovsdag.
Kilde: Politiken, 1. sektion, 31.5.2003, bagsiden.
I have seen them being brought out in a padded box early6 in the morning.
Fountains are turned off at night and on windy days and the water works people drive out with a little van at about 6 am to turn them on. The gefion makes a wheezing noise as the air is driven out of the many pipes
Don't paddle in them - the incidence of broken glass beer bottles is high on festival days
Gågader
pedestrian precincts and when they were created
(walking streets)
Gråbrødre Torv: Indviet som fodgængerområde 7.6.1968
Strøget: Vedtaget af Borgerrepræsentationen 25.10.1962. - Åbnet 17.11.1962 som forsøg. Forsøget gjort permanent ved Borgerrepræsentationsbeslutning 13.2.1964.
Strøget har følge Vejafdelingen en længde af 1,1 km.
Strøget er ikke som ofte anført verdens ældste gågade, idet Kalverstraat i Amsterdam blev åbnet som fodgængerzone ca. 1 år før Strøget. - Kilde: Planchef Kai Lemberg, 16.1.1987.
"Havhesten"
Skulpturen "Havhesten" af Jean Gauguin i Østerbro Svømmehal , blev afsløret i 1935, og ødelagt på grund af et vælget stillads den 14. juni 1952. - Kilde. Livet i Danmark 1947-1957. Hverdagens historie i billeder og tekst ved Haagen Hetsch. 1957, s. 158.
Resterne af skulpturen findes i "Vejen Museum"
The porcelainsculpture the sea horse by jeam Gauguin was unviled at the smming hall in 1935 and smashed by the collapsing scaffolding 14 June 1952
København/Kjøbenhavn og andre navneformer
I den officielle retsskrivning, der blev fastlagt i 1896, var det indtil 1938 valgfrit at benytte betegnelsen København eller Kjøbenhavn.
Der findes tilsyneladende ingen kommunal vedtagelse om, hvad byens selv skulle kalde sig: "Borgerrepræsentationens Forhandlinger" bryder med den gamle navneform ved forhandlingsåret 1902/03 og introducerer den nye navneform fra og med 1903/04, hvorimod "Københavns Budget" først indfører denne fra og med 1907/08.
1938 var Kjøbenhavn dog i almindelighed gået af brug forlængst: I ministerielle sammenhænge stryges "j"-et i 1929, Stednavneudvalget anvendte det til 1932 og i Kraks vejviser ses navneformer frem til og med 1933.
Udenlandske navneformer for København:
Dansk: København. - Engelsk: Copenhagen. - Fransk: Copenhague. - Græsk: [Kopenafn]. - Italiensk: Copenaghen. - Latin: Hafnia. - Rumænsk: Copenhaga. - Russisk: [Kopengagen]. - Spansk: Copenhague. - Svensk: Köpenhamn. - Tysk: Kopenhagen
Ladegårdsåen
Overdækninger:
Søerne-Bülowsvej: 1896-97, jf. Københavns Kommunes Beretning 1896, s. 102; 1897, s. 107.
Bülowsvej-Jagtvej: 1914, jf. Beretning og Regnskab for Stadsingeniørens Direktorat 1941/42.
Jagtvej-Kronprinsesse Sofies Vej. - 1962
Lergravsparken
Sundby Vandtårn blev sprængt i luften 29.4.1967, kl. 10.30. - Kilde: Stadsgartnernes Kontor, 29.1.1992.
Lokalråd
Alle lokalråd er selvbestaltede og uafhængige af Københavns Kommune
Maos Lyst
Kollektiv på Svanemøllevej 88, grundlagt 1967
Mimrekort
Særlige partoutkort til Københavns Sporveje indførtes efter beslutning i Københavns Borgerrepræsentation den 16. maj 1963. Et kort kostede da 15 kr. for 3 måneder.
Nulpunktstenene
I 1920 opstilledes den første Nul-punktsten ved Amagerport, og i 1925 opstilledes de følgende tre sten ud for hhv. Vesterport, Nørreport og Østerport.
Stenene blev ideelt set opstillet, hvorfra man siden 1793 har målt, afstandene til og fra København. Ifølge Vejforordningen af 1793 er udgangspunktet for målingen ydersiden af de københavnske byporte. Udgangspunktet som sådant blev noget diffust, efter at byportene var forsvundet mellem 1856-58, og omkring 1910 ønskede Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse at markere disse nul-punkter. Foreningen udskrev i 1910 en konkurrence der blev vundet af P. V. Jensen-Klindt. Efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen blev stenene så opstillet i hhv. 1920 og 1925.
Man var da klar over, at den ideele beliggenhed, ved den tidligere yderside af portbygningen ikke kunne opnås, men det tilstræbtes at anbringe stenene på højre side af kørselsretningen inde fra byen, idet de følgende mærker (milepæle/kilometersten) står på denne side.
Nul-punktstenene er udformet som firkantede steler med en udsmykning med et byvåben på de to sider og rigsvåbenets løver på de to andre sider. Den ene side af de to sider med byvåbenet fortæller om, at porten stod ved denne sten, og at der derfra måltes til de nærliggende byer. De tre andre sider indeholder kilometerangivelser.
Samtlige Nulpunktsten er blevet flyttet i forhold til deres oprindelige placering. Men den oprindelige orientering af stenene synes at have været følgende: Siderne med byvåbenet har stået i ”kørselsretningen”, d.v.s. synlig for ind- og udkørende. Løverne har således dækket siderne til højre og venstre for kørselsretningen. Indskriftsiden med angivelse af portens placering og opmålingen herud fra (”Ved denne sten stod…”) har vendt ind mod byen.
Stenen ved Østerport at være blevet drejet 180 grader, således at byvåbenet ganske korrekt står på de sider, der følger færdselens hovedretning, men således at indskriftsiden vender udad mod Østerbro i stedet for indad mod Indre By.
Rådhuset
Etageareal:
Rådhusets etageareal: 32.500 m2. - Kilde: Rådhusets Rengøringsservice via Hr. Birk Keller, Wesselsgade.
Flagning:
Københavns Rådhus flager med splitflag. Ifølge Helge Bruhn: Dannebrog og danske faner gennem tiderne, 1949, s. 204, skulle Københavns Kommune have opnået tilladelse hertil. Der synes imidlertid ikke at foreligge nogen aktstykker herom.
Ifølge Rådhusets Oplysningskontor skulle flagningen med splitflag være et relikt fra før 1938, da Københavns Overpræsident som statslig embedsmand var leder af Magistraten.
Rådhusklokkerne:
Klokken er hel ved den FØRSTE TONE af kvarterklokkerne, og IKKE ved det første timeslag.
Klokkespillet kl. 12 og 24 varer 2 minutter.
Klokkespillet lød første gang Nytårsnat 1900/1901
Klokkespillet blev udsendt som nytårsklokker i radioen første gang ved årskiftet 1924/1925. Fra samme tidspunkt blev de transmitteret kl. 12.00. - Kilde: Leif Ahm. En verden i lyd og billeder, 1972.
Klokkespillet lød oprindeligt hele døgnet fra midnat til midnat. På grund af vedholdende klager fra bl. a. Paladshotellet besluttede Københavns Borgerrepræsentation i 1913, at indstille kvarterslagene mellem kl. 24 og 6. Timeslagene lød dog fortsat.
Efter fornyede henvendelser fra Palads Hotellets ejere blev perioden i 1937 forlænget til kl. 7 og i samme tidsperiode bortfaldt også timeslagene.
I 1942 udvidedes tidsrummet for standsning af klokkespillet til kl. 8, således at der var "lydefrit" fra midnat til kl. 8.
Klokkespillet udsendes direkte i radioen hver dag kl. 12.00. For omkringboende har derfor det vakt lidt undren, at de i radioen kan høre klokkerne før de selv kan høre dem fra tårnet. Det skyldes, at transmissionen foregår via kabler, der sender med lysets hastighed (ca. 300.000 km/s), og ikke med lydens (333 m/s). - Oplyst til dagbladet Politiken af Gunnar Haslund, Danmarks Radio, der iøvrigt oplyste, at uret ofte går nogle sekunder forkert.
Rådhustårnet:
Spiret: I kuglen øverst findes følgende indskrift, skrevet på pergament:
Til dig Herre! opløfter jeg min Sjæl. Jeg forlader mig på dig, min Gud! Lad mig ikke beskæmmes af mine Fjender skulle fryde sig over mig. Herre! lad mig kende Dine Veje, lær mig dine Stier (Davids 25. Salme, vers 1-3). - Kilde: Raadhuset i København. Bygningens historie, s. 57.
Rådhuspladsen:
Størrelse: Længde: 175 m (nord-syd: Midten af Utrechtbygningen-midten af Rådhusets hovedfacade), bredde: 150 m (vestsiden af H. C. Andersens Boulevard i Vesterbrogades midterlinie-østsiden af Vester Voldgade i Strøgets midterlinie). - Den nordlige side i Utrechtbygningens facadelinie er 115 m, den sydlige langs Rådhusets facade 165 m. - Sammenlagt er pladsen ca. 25.500 m2. - Kilde: Oplyst af Indre Bydelskontor 5.5.1989.
Muslingeskallen: Skålformet fordybning på den del af Rådhuspladsen, der ligger nærmest Københavns Rådhus. - Gode illustrationer i: Lars Møller: Da vi var besat, s. 222. - Anker Kirkeby: Politikens Billedbog, s. 59. - David Sprengel: Från det moderna Danmark, 1904, s. 81.
Stauning, Th.
1.11.1890: Kompagnistræde 16.4
13.3.1893: Kompagnistræde 16 og 18. 4. over gården, c/o. faderen. Angivet som flyttet fra Fredericia.
11.5.1894. Niels Hemmingsens Gade 8, 1. sal, c/o. forældrene
1.11.1898: Thorupsgade 13. 4. sal
1.11.1899: Wesselgade 8, 4. sal
1.5.1901: Enigheds Allé 21
1.5.1902: Ahornsgade 6, 2. sal
1.11.1904: Wesselsgade 17, 2. sal
1.5.1907: Laurids Skaus Gade 5, 2. sal
1.11.1914: Frederiksborggade 29, 4. sal
1.11.1922: Kanslergade 10, 3. sal
5.11.1928: Kanslergade 10, 1. sal th. - Nuværende Ove Rodes Plads
30.10.1934: Valeursvej 6
Kilde: Arbejdermuseet, 4.7.1994.
Studenterdans
Side omkring 1. Verdenskrig har det været skik at studenter fejrede deres translokation ved at danse en kædedans omkring Christian den 5.s Rytterstatue, "Hesten", på Kongens Nytorv. Før den tid var det almindeligt, at studenterne på vej til traktørsteder i omegnen, tog en runde omkring statuen i hestevogn
Tilsvarende skikke kendes også fra andre "faggrupperinger": Jordemødre danser således omkring Storkespringvandet, og nyudsprungne kokke benytter Rådhushuspladsen som dansegulv.
En beslægtet foreteelse er konfirmanternes gamle tradition med at bestige Rundetårn mandagen efter den store dag.
Dansende studenter kendes også fra andre byer, hvor diverse skulpturer må gøre det ud for Christian den 5.: I Horsens danser man omkring Hugo Liisbergs skulptur af en kalv, jf. Henning Mortensen: Den røde mandolin, 1994, s. 207 og Ulveørken, 1995, s. 13.
I Kastrup danses omkring Henrik Starckes "De fire vinde".
I LOVE THIS PAGE - FAQ from the Copenhagen Town Hall library
I reposted the whole text by accident
A selection from the queestions, which the librarians of Rådhusbiblioteket are often asked.
LIST OF HEADINGS:-
(kilde = source)
Amager Helgoland
Bagere
Bissens Gipsbisp
Borgervæbningsfaner
Borgmesterkæder
Guldæblerne i Caritasspringvandet på Gammel Torv
Gågader
"Havhesten"
København/Kjøbenhavn
Ladegårdsåen
Lergravsparken
Maos Lyst
Mimrekort
Nulpunktstenene
Rådhuset
Etageareal
Flagning
Rådhusklokkerne
Rådhustårnet
Rådhuspladsen
Stauning, Th.
Studenterdans
Størrelse
Søerne
Torvehandel (1778)
Trianglens ventesale
Tårne og spir
Æresborger
Amager Helgoland
the pier for swimming built in 1911 for idrætsforeningen Hermes, and given to Københavns Idrætspark in 1965. - Kilde: Københavns Idrætspark, maj 1980.
Due to be demolished this year 2004
Bagerier bakers
The oldest bakery is Sankt Peders Bageri, Sankt Pedersstræde 29, which dates formm 1652. - Kilde: Mundtlig oplysning fra bageriet, september 2003. - The other well known bakerery, Marstrands bageri at Købmagergade 19, dates from 1725.
Bissen Gipsbisp
bit of a tongue twister
Bispens gebis - the bishop's false teeth
The plaster sculpture of a bishop by BISSEN
This sculpture was made for Industriudstillingen in 1872, afterwars exhibited int the old town hall Københavns Rådhus/Domhus at Nytorv until between 1930 and 1949.
Rediscovered in the 1980ies Christiansborg Palace loft. Then broken up and crushed because of brøstfældighed. - Kilde: Mie Berner, Kunstakademiets Bibliotek, 15.8.1991.
Borgervæbningsfaner
De københavnske borgervæbningsfaner findes på Tøjhusmuseet.
Borgmesterkæder
A chain of office has never been usd by the mayors of Copenhagen københavnske borgmestre. The chains seen in older pictures of mayors are reqarded as jewelry. - Kilde: Stadsarkivar Sigurd Jensen, marts 1979.
In the newspapers for October 1997 a chain is mentioned worn by overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. This was presented by danske kunsthåndværkere - danish arts and crafts, and only used for the yearly presentaion of medals to young artist - craftspeople - kunsthåndværkere. Its status is thus unofficial. - Kilde: BWD, 6.10.1997.
Gadenumre
house numbers date from 1859
1 and odds to the left, and 2 and evens to the right outwards from the old town hall and from each main street
By counting down you can always find the town centre if lost
Indført ved Bekendtgørelse af 26.10.1859: Bekendtgørelse fra Københavns Magistrat angaaende Omnummerering af samtlige Eiendomme i København og den Forstæder.
Nummeringen omfattede ikke Nyboder, der fra ældre tid havde - og endnu har - husnumre. Nyboder has its own older system from one on the left then 2 3 4 up obne side an down the other
Gadenumrene supplerede dengang de da benyttede matrikelnumre som identifikation af adresser.
Guldæblerne i Caritasspringvandet på Gammel Torv
The golden "apples" - balls in the fountain
Adminstered by the water board - Københavns Vandforsyning. The three balls were originally wooden with 24 karats gold leaf. They weighed 30 g each. as stated by Københavns Vandforsyning, June 1982
From the newspaper Politiken, originally from metaltrykker Niels Bjørn Pedersen, in the 1960'ies 12 new "apples" made from 0,7 mm thick brass sheet pressed in halves and soldered and gilt by kobbersmed "W. Jensen & Søn" of Vesterbrogade.
The apples are placed in the fountain on the Royal famiklies anniversaries, and constitution day - grundlovsdag, d.v.s. pr. 1.6.2003 sige: 16.4. for dronning Margrethe, 26.5. for kronprins Frederik, 11.6. for prins Henrik, samt 5.6. i anledning af Grundlovsdag.
Kilde: Politiken, 1. sektion, 31.5.2003, bagsiden.
I have seen them being brought out in a padded box early6 in the morning.
Fountains are turned off at night and on windy days and the water works people drive out with a little van at about 6 am to turn them on. The gefion makes a wheezing noise as the air is driven out of the many pipes
Don't paddle in them - the incidence of broken glass beer bottles is high on festival days
Gågader
pedestrian precincts and when they were created
(walking streets)
Gråbrødre Torv: Indviet som fodgængerområde 7.6.1968
Strøget: Vedtaget af Borgerrepræsentationen 25.10.1962. - Åbnet 17.11.1962 som forsøg. Forsøget gjort permanent ved Borgerrepræsentationsbeslutning 13.2.1964.
Strøget har følge Vejafdelingen en længde af 1,1 km.
Strøget er ikke som ofte anført verdens ældste gågade, idet Kalverstraat i Amsterdam blev åbnet som fodgængerzone ca. 1 år før Strøget. - Kilde: Planchef Kai Lemberg, 16.1.1987.
"Havhesten"
Skulpturen "Havhesten" af Jean Gauguin i Østerbro Svømmehal , blev afsløret i 1935, og ødelagt på grund af et vælget stillads den 14. juni 1952. - Kilde. Livet i Danmark 1947-1957. Hverdagens historie i billeder og tekst ved Haagen Hetsch. 1957, s. 158.
Resterne af skulpturen findes i "Vejen Museum"
The porcelainsculpture the sea horse by jeam Gauguin was unviled at the smming hall in 1935 and smashed by the collapsing scaffolding 14 June 1952
København/Kjøbenhavn og andre navneformer
I den officielle retsskrivning, der blev fastlagt i 1896, var det indtil 1938 valgfrit at benytte betegnelsen København eller Kjøbenhavn.
Der findes tilsyneladende ingen kommunal vedtagelse om, hvad byens selv skulle kalde sig: "Borgerrepræsentationens Forhandlinger" bryder med den gamle navneform ved forhandlingsåret 1902/03 og introducerer den nye navneform fra og med 1903/04, hvorimod "Københavns Budget" først indfører denne fra og med 1907/08.
1938 var Kjøbenhavn dog i almindelighed gået af brug forlængst: I ministerielle sammenhænge stryges "j"-et i 1929, Stednavneudvalget anvendte det til 1932 og i Kraks vejviser ses navneformer frem til og med 1933.
Udenlandske navneformer for København:
Dansk: København. - Engelsk: Copenhagen. - Fransk: Copenhague. - Græsk: [Kopenafn]. - Italiensk: Copenaghen. - Latin: Hafnia. - Rumænsk: Copenhaga. - Russisk: [Kopengagen]. - Spansk: Copenhague. - Svensk: Köpenhamn. - Tysk: Kopenhagen
Ladegårdsåen
Overdækninger:
Søerne-Bülowsvej: 1896-97, jf. Københavns Kommunes Beretning 1896, s. 102; 1897, s. 107.
Bülowsvej-Jagtvej: 1914, jf. Beretning og Regnskab for Stadsingeniørens Direktorat 1941/42.
Jagtvej-Kronprinsesse Sofies Vej. - 1962
Lergravsparken
Sundby Vandtårn blev sprængt i luften 29.4.1967, kl. 10.30. - Kilde: Stadsgartnernes Kontor, 29.1.1992.
Lokalråd
Alle lokalråd er selvbestaltede og uafhængige af Københavns Kommune
Maos Lyst
Kollektiv på Svanemøllevej 88, grundlagt 1967
Mimrekort
Særlige partoutkort til Københavns Sporveje indførtes efter beslutning i Københavns Borgerrepræsentation den 16. maj 1963. Et kort kostede da 15 kr. for 3 måneder.
Nulpunktstenene
I 1920 opstilledes den første Nul-punktsten ved Amagerport, og i 1925 opstilledes de følgende tre sten ud for hhv. Vesterport, Nørreport og Østerport.
Stenene blev ideelt set opstillet, hvorfra man siden 1793 har målt, afstandene til og fra København. Ifølge Vejforordningen af 1793 er udgangspunktet for målingen ydersiden af de københavnske byporte. Udgangspunktet som sådant blev noget diffust, efter at byportene var forsvundet mellem 1856-58, og omkring 1910 ønskede Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse at markere disse nul-punkter. Foreningen udskrev i 1910 en konkurrence der blev vundet af P. V. Jensen-Klindt. Efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen blev stenene så opstillet i hhv. 1920 og 1925.
Man var da klar over, at den ideele beliggenhed, ved den tidligere yderside af portbygningen ikke kunne opnås, men det tilstræbtes at anbringe stenene på højre side af kørselsretningen inde fra byen, idet de følgende mærker (milepæle/kilometersten) står på denne side.
Nul-punktstenene er udformet som firkantede steler med en udsmykning med et byvåben på de to sider og rigsvåbenets løver på de to andre sider. Den ene side af de to sider med byvåbenet fortæller om, at porten stod ved denne sten, og at der derfra måltes til de nærliggende byer. De tre andre sider indeholder kilometerangivelser.
Samtlige Nulpunktsten er blevet flyttet i forhold til deres oprindelige placering. Men den oprindelige orientering af stenene synes at have været følgende: Siderne med byvåbenet har stået i ”kørselsretningen”, d.v.s. synlig for ind- og udkørende. Løverne har således dækket siderne til højre og venstre for kørselsretningen. Indskriftsiden med angivelse af portens placering og opmålingen herud fra (”Ved denne sten stod…”) har vendt ind mod byen.
Stenen ved Østerport at være blevet drejet 180 grader, således at byvåbenet ganske korrekt står på de sider, der følger færdselens hovedretning, men således at indskriftsiden vender udad mod Østerbro i stedet for indad mod Indre By.
Rådhuset
Etageareal:
Rådhusets etageareal: 32.500 m2. - Kilde: Rådhusets Rengøringsservice via Hr. Birk Keller, Wesselsgade.
Flagning:
Københavns Rådhus flager med splitflag. Ifølge Helge Bruhn: Dannebrog og danske faner gennem tiderne, 1949, s. 204, skulle Københavns Kommune have opnået tilladelse hertil. Der synes imidlertid ikke at foreligge nogen aktstykker herom.
Ifølge Rådhusets Oplysningskontor skulle flagningen med splitflag være et relikt fra før 1938, da Københavns Overpræsident som statslig embedsmand var leder af Magistraten.
Rådhusklokkerne:
Klokken er hel ved den FØRSTE TONE af kvarterklokkerne, og IKKE ved det første timeslag.
Klokkespillet kl. 12 og 24 varer 2 minutter.
Klokkespillet lød første gang Nytårsnat 1900/1901
Klokkespillet blev udsendt som nytårsklokker i radioen første gang ved årskiftet 1924/1925. Fra samme tidspunkt blev de transmitteret kl. 12.00. - Kilde: Leif Ahm. En verden i lyd og billeder, 1972.
Klokkespillet lød oprindeligt hele døgnet fra midnat til midnat. På grund af vedholdende klager fra bl. a. Paladshotellet besluttede Københavns Borgerrepræsentation i 1913, at indstille kvarterslagene mellem kl. 24 og 6. Timeslagene lød dog fortsat.
Efter fornyede henvendelser fra Palads Hotellets ejere blev perioden i 1937 forlænget til kl. 7 og i samme tidsperiode bortfaldt også timeslagene.
I 1942 udvidedes tidsrummet for standsning af klokkespillet til kl. 8, således at der var "lydefrit" fra midnat til kl. 8.
Klokkespillet udsendes direkte i radioen hver dag kl. 12.00. For omkringboende har derfor det vakt lidt undren, at de i radioen kan høre klokkerne før de selv kan høre dem fra tårnet. Det skyldes, at transmissionen foregår via kabler, der sender med lysets hastighed (ca. 300.000 km/s), og ikke med lydens (333 m/s). - Oplyst til dagbladet Politiken af Gunnar Haslund, Danmarks Radio, der iøvrigt oplyste, at uret ofte går nogle sekunder forkert.
Rådhustårnet:
Spiret: I kuglen øverst findes følgende indskrift, skrevet på pergament:
Til dig Herre! opløfter jeg min Sjæl. Jeg forlader mig på dig, min Gud! Lad mig ikke beskæmmes af mine Fjender skulle fryde sig over mig. Herre! lad mig kende Dine Veje, lær mig dine Stier (Davids 25. Salme, vers 1-3). - Kilde: Raadhuset i København. Bygningens historie, s. 57.
Rådhuspladsen:
Størrelse: Længde: 175 m (nord-syd: Midten af Utrechtbygningen-midten af Rådhusets hovedfacade), bredde: 150 m (vestsiden af H. C. Andersens Boulevard i Vesterbrogades midterlinie-østsiden af Vester Voldgade i Strøgets midterlinie). - Den nordlige side i Utrechtbygningens facadelinie er 115 m, den sydlige langs Rådhusets facade 165 m. - Sammenlagt er pladsen ca. 25.500 m2. - Kilde: Oplyst af Indre Bydelskontor 5.5.1989.
Muslingeskallen: Skålformet fordybning på den del af Rådhuspladsen, der ligger nærmest Københavns Rådhus. - Gode illustrationer i: Lars Møller: Da vi var besat, s. 222. - Anker Kirkeby: Politikens Billedbog, s. 59. - David Sprengel: Från det moderna Danmark, 1904, s. 81.
Stauning, Th.
1.11.1890: Kompagnistræde 16.4
13.3.1893: Kompagnistræde 16 og 18. 4. over gården, c/o. faderen. Angivet som flyttet fra Fredericia.
11.5.1894. Niels Hemmingsens Gade 8, 1. sal, c/o. forældrene
1.11.1898: Thorupsgade 13. 4. sal
1.11.1899: Wesselgade 8, 4. sal
1.5.1901: Enigheds Allé 21
1.5.1902: Ahornsgade 6, 2. sal
1.11.1904: Wesselsgade 17, 2. sal
1.5.1907: Laurids Skaus Gade 5, 2. sal
1.11.1914: Frederiksborggade 29, 4. sal
1.11.1922: Kanslergade 10, 3. sal
5.11.1928: Kanslergade 10, 1. sal th. - Nuværende Ove Rodes Plads
30.10.1934: Valeursvej 6
Kilde: Arbejdermuseet, 4.7.1994.
Studenterdans
Side omkring 1. Verdenskrig har det været skik at studenter fejrede deres translokation ved at danse en kædedans omkring Christian den 5.s Rytterstatue, "Hesten", på Kongens Nytorv. Før den tid var det almindeligt, at studenterne på vej til traktørsteder i omegnen, tog en runde omkring statuen i hestevogn
Tilsvarende skikke kendes også fra andre "faggrupperinger": Jordemødre danser således omkring Storkespringvandet, og nyudsprungne kokke benytter Rådhushuspladsen som dansegulv.
En beslægtet foreteelse er konfirmanternes gamle tradition med at bestige Rundetårn mandagen efter den store dag.
Dansende studenter kendes også fra andre byer, hvor diverse skulpturer må gøre det ud for Christian den 5.: I Horsens danser man omkring Hugo Liisbergs skulptur af en kalv, jf. Henning Mortensen: Den røde mandolin, 1994, s. 207 og Ulveørken, 1995, s. 13.
I Kastrup danses omkring Henrik Starckes "De fire vinde".
posted by Hugh W at 9:44 am
0 Comments:
Post a Comment
<< Home