Jönsson fra Sverige
Familien Jönsson fra Sverige
Da Karla Jönsson blev gift med Axel Jørgensen den 25. august 1899, kom et helt nyt element ind i den Jørgensenske familie. Hun var af en slægt, der var indvandret til Danmark fra Sverige. Om hendes oldefader Jøns Jønsson ved vi kun, at han var skomager, antagelig i Åkarp i Malmöhus len, hvor sønnen med samme navn var født i 1849. Sønnen blev udlært som smed og giftede sig i 1877 med Elna Nielsdatter fra landsbyen Benestad ved Tomelilla. Det var sløjt med arbejde på den tid, og Jøns og Elna besluttede sig til at udvandre til Helsingør i Danmark. Der var godt arbejde at få for en smedesvend på det temmelig nystartede skibsværft fra 1882 – at tage helt til Amerika og den store usikkerhed derovre lokkede dem ikke.
De ankom til Helsingør i august 1883 med 10-årige Niels Christian og Carl Johan, der var 6, mens barn nr. 3, Johan Vilhelm var stærkt på vej, eftersom han er født i Helsingør i oktober 1883. I 1886 kom det sidste barn, Viggo Valdemar, til verden. Jøns fik straks arbejde som kedelsmed på skibsværftet. . . . . ."
0 Comments:
Post a Comment
<< Home